Denne lille indledning er egentlig ikke et rejsebrev, men lidt om vore tanker og gøremål.

Så er der lavet fenderbrædder

Jeg tror at allerførste gang vi tænkte på langtur, var da vi et par år i sommerferien for snart 25 år siden, havde været i den Svenske skærgård i vores første båd (Granada 27).

Vi blev så begge selvstændige, og langturs drømmen gled lidt i baggrunden. Granadaen blev solgt, og der gik små 10 år, hvor vi ikke havde båd.

Senere, vendte ønsket om en ny og lidt større båd  tilbage, og en dag jeg kom fra arbejde, siger Conny !! hmmmmm, vi skal ned og se på et skiv i kommende weekend.

Stor blev min overraskelse, hun havde lidt i smug søgt både til salg i den størrelse vi kunne magte alene. Så den pågældende weekend gik turen ned til Kolding hvor den stod til salg.

Der stod hun så, en ELAN 31/33 som var et af mine største ønsker, og til en pris der kunne forhandles, og for at gøre en lang historie kort, endte den hjemme i vores indkørsel.
Da hun stod hjemme, var det nemt at gå ud og arbejde på hende efter fyraften, og da jeg tit sagde til Conny ”jeg går lige ud i DAMEN” Ja!!! så skiftede hun navn fra EAGLE til DAMEN.

I skrivende stund (2018) har vi nu haft hende i 18 år, hvor hun er blevet opdateret med nye sejl, kortplotter, autopilot, og hvad der ellers er et must på et skiv.

Tankerne om langtur begyndte så småt at vende tilbage, og vi havde jo nu skivet der kunne klare turen. Skipper havde duelighedsprøven, men syntes ikke det var nok til at tage på langtur, hvorfor der kom et yachtskipper bevis på. Der blev taget kursus i det nye VHF DSC bevis, og hvad der ellers kræves.

Vi blev meldt ind i FTLF (foreningen til langtursejlernes fremme) og fik derigennem mange gode oplysninger om langturssejlads. Vi fik lavet Ejerbevis, Momsbevis, Flagtilladelse, og skipper tog et kanalbevis. Der er delte meninger om man skal have beviset, men jeg ville ikke gå gennem kanalerne uden. Der blev anskaffet en håndholdt VHF radio hvor der blev lagt ATIS (automatik transmission info system) ind i. Så alt det formelle er jo efterhånden kommet i orden.

Drømmen kom mere og mere på plads, og vi taler meget om Middelhavet og det Græske. Vi har sammen med gode venner lejet båd dernede, og det kribler stadig lidt i fingrene når Grækenland kommer på tale. Vi endte derfor op med at det var vort mål.

Så var der bare lige det, skulle vi gå ned til, og igennem Kielerkanalen og ud i den Engelske kanal, sydover og over Biskayen, ind gennem Gibraltar strædet til Middelhavet, med alt hvad det tog med sig af tidevand, måske masser af vind, måske store bølger. osv. osv.

Eller skulle vi sejle ned gennem kanalerne til Middelhavet. Herved blev turen en hel del kortere.
Vi valgte kanalerne, da vi jo så stort set var uafhængige af vejr, vind, og tidevand.
Der blev set masser af kanalsejlads på YouTube kikket kort osv osv. Vi fandt ud af hvad der skulle gøres extra ved båden, og hvad der skulle anskaffes af kort, gæsteflag, osv, osv.

Kanalsejlads er udelukkende motorsejlads, og derfor blev vores gamle motor (penta 2002) hevet ud og solgt, og en ny og kraftigere penta (D1-30) lagt i, både for at være sikker på at have en motor der var kraftig nok, og en man kunne stole på.

Turen blev snakket igennem igen og igen. Der blev anskaffet Pilots over de områder vi ville besejle, Kort, både papir og elektroniske blev anskaffet, de blev, og bliver stadig pløjet igennem.

Der blev snakket sluser, både de store og de små Franske.  (I alt ca 280 af slagsen.) Der blev snakket sejlads gennem smalle tunneller, og lave broer. Der blev talt en del om hvor vi kunne få vand, gas, og ikke mindst Diesel, og evt andre fornødenheder, og sidst men ikke mindst "vanddybder" i de kanaler som ruten går igennem.

Vi føler os nu rigtig godt rustet til turen, og vi skal nu bare have de sidste ting på DAMEN på plads.
Vi skal i gang med at skrabe hele bunden af for gammel bundmaling, ny 3-4 lag primer males på, og så skal der lægges 4 lag kobbercoat på.
Masten skal gøres klar og pakkes ned. Der skal fabrikeres 3 stk. bukke som masten kan ligge forsvarlig fast på, og med tilpas højde, så vi kan stå op i cocpittet.

Der er anskaffet extra fendere, så vi har fire alm. fendere på begge sider. To små midt på, og to lidt større på hver side af dem, for at gøre siden på båden så lige som mulig, når fenderbrædderne kommer på. En sejlbåd er jo noget buttet midtpå. Derforuden  kommer der en kuglefender på hver side af stævn, + hæk.

Det var nok billigere med dæk, men disse er bandlyst i kanalerne, da de kan synke, og kan i værste fald blokere en sluse.

Der er lavet fenderbrædder, til at hænge udenpå gummi fenderne for at beskytte dem i sluserne, og for at fenderne ikke kan forsvinde ind i huller i slusevægen. Der er lavet langangsbro. Xtra lange tov (der flyder) er anskaffet til brug i sluserne. OSV.OSV.

Ja kære familie, venner, og andre som har interesse i at læse om vores drømmetur, det var alle de indledende øvelser, så nu venter vi bare på at alt vedr. værkstedet og huset falder på plads, og det skal blive forår 2019.

Lidt aften stemning her for anker i det Græske

Hyggelig lille havn.

Skøn lille restaurant, hvor vi fik en rigtig god seebas.