Hun er fra 1989, og er 31 fod lang, men har (værftmonteret) en "anderumpe" der giver lidt længere vandlinie, så hun kommer op på 33 fod i længden, derfor kaldes hun en 31/33.
Er det "havnefødder" vi taler med, er hun "kun" en 31 fods, som også står på hende. Og hun kommer derved under 10m. Dette har noget med havnepenge at gøre. ;0))

Hun har gået sine første år som udlejnings båd i Adriaterhavet, Hvilket jo desværre kan sees på hende, men købsprisen var til forhandling, hvorfor vi købte hende, med overtagelse i starten 2000
Hun kom hjem til DK. på lastbil, da der udbrød borgerkrig nede på de kanter. Vi har så siden lagt mange timer med at opdatere hende, Med nye sejl, elinstallation, elspil osv.osv.

Da vi på vores planlagte langtur gerne ville have lidt fuldblods i motorrummet, blev den gamle penta 2002 med 18 små ponnyer udskiftet med en penta 1D-30, med 30 fuldblods Mustanger. (Turen gennem kanalerne er jo udelukkende for motor.)
Den 2 bladede lånte propel, blev udskiftet med en 3 bladet Flexofold foldepropel, og der blev samtidig sat en Bulflex kobling ind mellem gear og aksel.

Hun stikker 1,7m, men med alt det extra der kommer til, + hun kommer i ferskvand bliver dybgangen nærmere 1,8m, hvilket er MAX dybgang gennem nogle ad de Franske kanaler. Hun er 3,35 m. bred og vejer ca. 4 tons. Hun er Mast Head rigget, med en mastelængde på små 12 m, og hun bærer fulde gardiner i op til 10m/sec.

Da "den gamle" for nogle år siden blev "repareret" i begge skuldre, var der lidt problemer med at hive genua skødet hjem, og derfor blev der monterer 2 elektriske skødespil. Andersen ST40 Compakt.